Om sikkerhedskampagnen "Se letbanen i øjnene"

Kampagnen er udviklet i et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Letbane. Formålet er at sætte fokus på, at der med letbanen kommer en ny trafikant i Odense, som du skal være opmærksom på.

Erfaringer fra andre byer viser, at selvom letbanen altid kører efter færdselsreglerne, så kan de øvrige trafikanter blive i tvivl om, hvordan de skal agere. De kan være uopmærksomme eller undlade at overholde færdselsreglerne, og så kan der opstå farlige situationer og uheld. 

Tendensen viser også, at de byer, der sørger for at gøre opmærksom på den nye trafikant og fortæller om, hvordan du som trafikant færdes på den mest hensigtsmæssige måde, har også færrest uheld og ulykker.

Sikkerhedskampagnen "Se letbanen i øjnene" skal både gøre opmærksom på, at letbanen nu kører i Odenses trafik og give dig mulighed for at lære noget om sikker trafikadfærd nær en letbane.

Kampagnen bliver afviklet i forbindelse med, at letbanens testkørsler går i gang.

Hvor kan jeg se kampagnen?

Kampagnen bliver især synlig i gadebilledet langs letbanen i form af plakater, bannere på udvalgte steder, busser og på skærme rundt omkring på uddannelsesinstitutioner og storcentre.

Samtidig kan du opleve kampagnen på sociale medier med nyt om testkørsel, opfordring at tage teoriprøven og senere i kampagneforløbet bliver der også lanceret små opmærksomhedsskabende film, der får dig til at huske på, hvordan du skal agere nær letbanen.

Vil du vide mere om kampagnen, kontakt Odense Letbane.

Se hvor og hvornår letbanen kører test.

  

 

IMG-9117.jpg