Mød en letbanemedarbejder

Når testkørslen går i gang, kan du opleve sikkerhedskampagnen rundt omkring i byen.

Medarbejdere fra Odense Letbane kommer ud i byen, til storcentre, butikker og til events med en farverig ladcykel for at møde trafikanterne til en snak om sikker trafikadfærd langs letbanen.

De kan fortælle om, hvilke forholdsregler du bør tage og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til, hvordan testkørslerne foregår.

Du har samtidig mulighed for at quizze og score dig en indkøbspolet, en pudseklud eller et par balloner til børnene. 

I løbet af 2021 kan du møde letbanens medarbejdere ved udvalgte storcentre og butikker nær letbanen. 

Derudover vil medarbejderne også besøge erhvervsliv og private naboer langs med letbanen løbende i takt med at testkørslerne udvides ind mod centrum.

DSC_2924.JPG